6 Januar

Hej bloggen.
Nu er det ved at være noget tid siden, at jeg har blogget. Eller det vil sige 4 dage. Jeg har haft travlt. Jeg har gået tidligt i seng. Jeg har brugt utrolig lanftid på at tænke, fordi der er kommet nogle valg, jeg er nødtil at tage. Men min dag i dag er gået med, at jeg har været i skole. Det eneste spændende ved det, det var at have tysk. Eller det er jo ikke spændende. Vi havde det bare sjovt. Jeg var med min mor ude at hente mine søskende. Det tog dog lidt hårdt på mig... Jeg tror, at jeg vil fortælle lidt om mig selv nu til jer, som ikke kender mig.
Mit navn er Fie. Rigitg også Fie Elise, fordi jeg blev døbt forkert. Eller det vil sige, at jeg blev døbt, da jeg var 12 inde i klosteret. Dengang havde jeg det utroligt svært med mig selv. Jeg kæmpede og kæmpede, men jeg gav altid for let op. Der har gennem mit liv sket en masse ting, som der egentlig kun sker i alle mine mareridt. Men de blev så til virkelighed. Jeg tror, at de ting, som der skete dengang har gjort mig til en meget stræk person. En ting der er helt sikkert er, at det også har kostet mig mange tårer. Men jeg er kommet igennem det. Jeg har skiftet skole to gange, og tro mig, det har ikke været nemt. Første gang, der skiftede jeg fra Byplanvejensskole. Jeg var ikke klar til at kæmpe, og det var nemmere bare at skifte. Jeg troede, at jeg ikke brød mig om nogle af dem. Men det viste sig noget helt andet. De er som en helt familie for mig. De er alle, som mine bedste venner. De er der dag og nat. De får mit smil frem. De er bare fantastiske hver og en. Jeg elsker dem så utrolig, utrolig højt. Da jeg var oppe og skulle hente min bror på Byplanvejensskole i dag.. Der kunne jeg godt mærke, at det var mærkeligt. Jeg går derop hverdag, godt nok.... Men jeg går ikke ind i dussen, hvor jeg legede med alle mine venner, da jeg var mindre. Jeg går indtil min fortid. Hver tegning, hver kamp, hver leg, det hele det er forbi. Det gik virkelig op for mig, at jeg er blevet ældre.. At jeg har valgt det aller bedste fra. Det var ikke rart. Da jeg flyttede fra Byplanvejnen startede jeg på Skipper Clement skole. I starten gik det elendigt. Jeg havde ikke nogle at snakke med. Jeg følte mig ikke tilpas, det kom jeg dog heller aldrig til. Når jeg fik problemer derinde, så havde jeg ingen at snakke med .. Om dem. Det var slet ikke det samme. To måneder efter, jeg var startet.. Valgte to af mine veninder at prøve på at begå selvmord. Det er noget af det væreste, der kunne ske. Men jeg fik en "god" veninde derinde. Vi havde det sjovt sammen, og vi kunne snakke om alt. Men eftersom, jeg blev valgt fra, blev vi uvenner. Eller slet ikke venner. Vi er faktisk ingenting. Men jeg har det også fint sådan. Jeg er startet på en ny skole, på en helt frisk. Det tror jeg bliver godt.... Ligenu prøver jeg bare på at se fremad. Følge mine drømme. Jeg har fundet mine ægte veninder og venner. Jeg har lært af mine fejl. Jeg er kommet videre.

Her er et billede af en af de ting, der betyder mest for mig. Det er den her trøje, som min gamle, gamle klasse har lavet. 8.A - Byplanvejensskole.

Som de har skrevet bagpå " Fie <3. Du er en fantastisk pige med en super dejlig personlighed. Vi takker dig for alle de gode år, som vi har haft sammen. Du skal huske at du altid vil være en del af vores familie, uanset hvad. Vi elsker og savner dig alle sammen!

Stort mys 8.A

2011 - Til Fie Borggaard fra 8.A bypperen <3"

( Senere kommer der lige et blog indlæg mere )